Skoldkopper (inkl. opdatering 4. juli)

Så kom de berygtede kopper også til Slottet. De første er ankommet i løbet af dagen, men vi kan vist rolig forvente flere…. vi håber det bliver en let og smertefri omgang for vores lille pus.

Opdatering: Skoldkopperne har nu indtaget den lille krop over alt…. inkl. tissemand og tunge. Aksels mest brugte ord er: AV. Han har feber og sover sindsygt dårligt fordi hver gang han vender sig gør det ondt igen. 🙁
Dagens tur gik derfor til apoteket hvor apotekerdamen som det første udbrød: “Hold da op, det er et slemt tilfælde.”
Ikke den store trøst for den bekymrede mor på den anden side af disken. Der blev købt for 323 kr gode råd og smertestillende til vores lille rødspætte. Det ser heldigvis allerede ud til at virke – nu har han nemlig sovet hele 2 timer i træk midt på stuegulvet (Mor og far må ikke smutte ud af syne)

I eftermiddags kunne han lokkes udenfor i ca. 30. min, hvor det normalt plejer at være flere timer.

Under aftensmaden kunne han ikke magte mere…..!

Dette indlæg blev udgivet i Aksel. Bogmærk permalinket.