Ved at hive sig fremad med venstre arm, sparke lidt fra med højre ben og ta’ legetøjet med højrehånd er Anthon begyndt at komme meget hurtigt rundt i stuen, gangen, badeværelset, køkkenet osv. Denne metode har han brugt siden 5. januar og den virker fantastisk.
Brændeovnen har fået sat gitteret på igen og smådele af Aksels legetøj er sat på hylder højere oppe.
Aksel har heldigvis kun få gange indtil videre oplevet at hans togbane eller lego bygninger er blevet totalt smadret af en omkringfarende lillebror.
Engang i mellem er det nu meget rart at kunne sætte lillebror i “legekassen” – så har man fred så længe. 🙂