Puuuuu haaaa….!

DSC08902Så ser det ud til vi har overstået den værste influenza for denne omgang. Både Birthe og Aksel har været syge med over 39,5 i feber, men mens Birthe fik tamiflu (fordi hun er i risikogruppen for at det kunne blive meget alvorligt pga. hendes astma) måtte den lille Aksel selv kæmpe sig gennem de 39-40 graders feber. (Billedet herover er ikke fra da han er syg, men viser hvor ked af det han kan blive når vi ….. slukker for støvsugeren.)

Aksel fik i mandags sin 2. tand i undermunden og de vokser nu begge hurtigt og flot frem fra deres skjul. Rent fysisk er han nu begyndt at få mere kontrol over sine fødder. Han forstår nu hvordan de skal bevæges for han kan komme rundt om sofabordet og dermed nå fjernbetjeningen osv. 🙂
Vi øver for tiden at han skal komme hen til os når vi kalder, for at vores rygge bliver skånet og så Aksel forstår en besked.

Onsdag var sundhedsplejersken på besøg. Aksel vejer nu 9,1 kg og måler 73 cm – vægten er lige under normalen, men det skyldes at han er så fysisk aktiv. Han klarede Boel-testen med glans på nær en smule dårlig hørelse på højre øre, hvilket kan være fordi han lige har været syg, men vi for en sikkerheds skyld snart vil få tjekket hos en ørelæge.

Og så blev Aksel 8 måneder gammel i onsdags…. den sidste måned kan ses i billeder her.

DSC06110

Dette indlæg blev udgivet i Aksel. Bogmærk permalinket.